I December vil jeg rigtig gerne

Lidt forsinket kommer her månedsønskelisten for december.

Måneden der for de fleste står i julens tegn, det gør det også for mig, og jeg elsker det.

Jeg kan rigtig godt lide hele december måned, det er også måneden hvor der er mange ting der skal klares, helst på den halve tid, men jeg synes altid man kommer i mål, og får nogle skønne juledage.

IMG_2461

Billedet er fra Møllers Kaffe og Køkken på Nørrebrogade, hvor Thomas og jeg spiste frokost.

Nå, tilbage til listen:

  • I jule tivoli med Thomas, sidste år var det så hyggeligt, se selv her.
  • Blive færdig med alle julegaverne, på nuværende tidspunkt mangler jeg kun 1-2 stykker.
  • Synge julekoncert med mit kor.
  • I biografen og se den nye film “under sandet”, der også er med i biografklub Danmark.
  • På forskellige julemarkeder, jeg har allerede været på to, men dem får i at se de næste dage 😉
  • Fortsætte med træningen, så al den gode mad, ikke sætter sig alt for meget. – I Fitness World er der mange sjove events i december, glæder jeg mig til at prøve.
  • Første weekend i December på hotel ophold med Thomas i Hornbæk (Jeps, det er nemlig denne weekend).
  • Holde jul d. 24 hos mine forældre, i deres nye hus, det glæder jeg mig til.
  • Holde jul d. 23, hos sviger familien, det bliver også en rigtig hyggelig aften.
  • Gå ture i København, og se på al julepynten der hænger forskellige steder.
  • Måske blive færdig med mit hækle projekt – Vinkelsjalet.

Er der mon noget jeg har glemt?

Rigtig god december til jer ❤

I Oktober vil jeg rigtig gerne..

Efteråret er for alvor ved at være her. Denne søndag morgen, var der meget tåget uden for mit vindue da jeg vågnede, så jeg lavede en kop kaffe og satte mig ind i vores nye lænestol og hyggede mig 🙂

Da jeg kiggede listen igennem for september måned, kunne jeg hurtigt se, at ikke alt er nået. Heldigvis er der en del af tingene der kan rykkes til denne måned.

IMG_1907

Her kommer oktober månedsønskelisten:

  • På tur i skoven med Thomas og familien, ud og se bladene ændre farve.
  • Fejrer min mors fødselsdag – mangler fortsat at finde en gave..
  • I teatret med Thomas og se The Sound Of Musik på det ny teater.
  • Kanalrundfart.
  • Blive helt færdige med indretningen af stuen. Vi er gået igang med det helt store, der kommer snart billeder på bloggen 😉
  • Den 1. Oktober, havde næste film i rækken fra BiografKlub Danmark premiere, den skal vi ind og se. – Den hedder “Praktikanten”, og hvad jeg har set af forfilm, virker den rigtig sød.
  • Afslutte mit modul 8 med en eksamen i slutningen af oktober.
  • Imorgen kommer min rigtig gode veninde hjem efter en måned i Afrika, så hende skal jeg helt sikkert hygge og snakke med snart.
  • Hygge lidt mere hjemme med te i kopperne og se en god film med tæppe.
  • Forhåbentlig blive færdig med nogle af mine hækle projekter.

Hvad er der på jeres oktober liste?

I september vil jeg rigtig gerne…

En ny måned er startet, og det får mig altid til at tænke over hvad den mon skal fyldes ud med af gode ting. Selvfølgelig er der alt det hverdagsagtige, som kommer af sig selv. Men hvad der kommer udover det, kan jeg heldigvis fylde med alt mulig godt.

DSC00110

  • Rigtig gerne på tur i skoven med Thomas og familien, ud og se bladene ændre farve. Udover sommer, holder jeg faktisk rigtig meget af efteråret, farveskiftet synes jeg altid er så fint.
  • Vi er med i Biografklub Danmark igen i år, og i denne måned vil jeg rigtig gerne se første film der er Sommeren ’92.
  • På AOK har jeg netop læst om et nyt burger sted der er åbnet på Østerbro, det er dem fra Vesterbros originale burgerklub der har udvidet, det tror jeg vi skal tjekke ud. Burger på Østerbro.
  • Her i september kører Golden days festival også, måske vi skulle tage et kig på det.
  • Blive endnu bedre til at komme afsted i fitnessworld, ihvertfald 3 gange om ugen. Jeg har heldigvis fået nogle super gode træningsmakkere.
  • Fredag d. 11. september kommer Quadron i Tivoli, det vil jeg rigtig gerne høre.
  • Min søster kommer hjem fra Skotland i næste uge, så hun skal helt sikkert krammes og hygges med.
  • På kanalrundfart med Thomas, synes altid det er så hyggeligt.
  • Gå fitness ruten til ECCO walkathon d. 20 September, med Thomas. Vil du med? Køb billet her.
  • Hygge og slappe af med Netflix favoritterne.

Hvad har I har planer for september?