Mere bryllup – Min kjole

Et personligt indlæg om min brudekjole, tag godt imod det ❤

Det helt store spørgsmål var naturligvis hvordan skulle kjolen være og se ud. Hvor vild skulle den være, eller skulle den være helt enkel?

Jeg gik efter den enkle model, og allierede mig med min mormor der havde sagt ja til at ville sy min kjole ❤

Derefter gik jeg på inspirationstur først med min veninde i Lilly, og derefter i samme Lilly med min mor og søster. Her kunne vi forsøge at pejle os ind på, hvad det kunne være og hvad det SLET ikke skulle være.

Jeg var afsted første gang i Januar med min veninde, hvor vi også fandt nogle virkelig smukke sko 🙂 – som hvis du læser videre, viste sig at ligne meget de sko jeg besluttede mig for.

Og med den nye viden i hovedet, tog jeg til min mormor, som ellers gik igang med at tegne, og jeg gik i tankerne om hvilket stof det skulle være.

Min mor og jeg gik på jagt efter smukt stof, og fandt den smukke blonde i Silkehuset der ligger her i København. Og allerede inde i butikken, blev vi enige om at der forneden skulle være fri blonde så man kunne se skoene.

Og sådan her endte min kjole, som jeg er ovenud tilfreds med ❤

Skoene er fra Peter Kaiser, de mest behagelige høje sko jeg nogensinde har haft på – skønt på ens bryllupsdag at kunne beholde skoene på længe.

Kjolen var utrolig behagelig at have på, som var det vigtigste for mig. Derudover var det en fantastisk følelse at bære noget min mormor havde syet til mig i anledning af vores bryllup.

Som I kan se på billedet havde vi givet sæbeboblehylstre til gæsterne så i stedet for ris blev der blæst sæbebobler, en virkelig skøn ide ❤

Reklamer

Ny måned og en update

I sidste uge sagde vi farvel til Februar og hej til marts. Dette er en oplagt mulighed for at lave en opdatering om februar 😉

WCDO5534

Februars månedsønskeliste kan i se lige her.

Måneden bød på:

  • Besøg på Louisiana med Thomas
  • Male tallerken hos Royal Copenhagen
  • Fødselsdag hos min far
  • Jeg blev færdig med mit vinkelsjal
  • Jeg er kommet godt igang med modul 9 på studiet – videnskabsteori’s modul
  • Haft familien til fastelavnsboller – Mums de blev gode
  • Vi har set I ❤ musicals
  • Cafe ture med søde veninder
  • Jeg har prøvet brudekjoler og set på vielsesringe ❤
  • Været sammen med den dejlige hækleklub

En rigtig god februar. Jeg tror det er første gang nogensinde at jeg har nået alt jeg har skrevet på månedsønskelisten, fantastisk 🙂

Hvad skal jeres marts indeholde? – Snart kommer der er en ny månedsønskeliste.

Små glimt fra sidste uge

For mange er uge 7 lig med vinterferie, ikke hos os, her er modulet lige begyndt, og jeg er godt i gang med modul 9 🙂

Men alligevel har ugen været fyldt med mange gode og rare ting se bare her;

Mandag spiste jeg brunch med min veninde inden skole – virkelig skønt en gang imellem at møde kl. 12 😉 Vi indtog Møllers Kaffe og Køkken, så snart de åbnede kl. 9, og sad og nød deres gode mad indtil vi skulle møde.

Tirsdag havde jeg fri kl 12 😉 Og gik en tur med Thomas, da han også havde tidligt fri. Vi kom blandt andet forbi søerne og Assistents kirkegården.

Onsdag, var vi til diningweek hos BioMio. Super lækker menu og ret fedt sted. Jeg har ikke været specielt meget i Kødbyen, så for mig er det lidt nyt! Men jeg er overbevist.

Torsdag, var jeg ude og prøve brudekjoler med min mor og søster – Det kan jeg selvfølgelig ikke vise billeder fra 😉

Fredag, var vi til diningweek endnu engang. Denne gang hos Gorms i Magstræde, endnu engang en virkelig lækker oplevelse. Tror næsten det er den bedste pizza jeg har smagt.

IMG_3161

Lørdag startede rigtig langsomt med en tur til bageren, senere kom min veninde på besøg. Sammen sad vi i sofaen og hæklede og så film, næsten hele dagen – virkelig hyggeligt.

IMG_3169

Idag har vi gået en lang tur, og jeg har været betaget over glasgangen over Jagtvej 🙂

Nu skal der laves frikadeller, og i aften skal jeg se det næstsidste afsnit af Bedrag – Følger I med i den?

 

Den seneste tid har jeg…

IMG_2838

…. Hadet at skulle cykle fra Nørrebro til Rødovre, i det her sne.

… Haft stor sejr over at jeg gjorde det, og synes det var fedt at have cykelstien for mig selv 😉

…. Været stresset over min eksamensopgave.

… Deltaget i et super hyggeligt baby shower, for en af Thomas’ veninder – Lidt skruk blev jeg da.

… Fået de første fastelavnsboller i år.

… Sagt tillykke, krammet og kysset min veninde, fordi hun nu er sygeplejerske.

… Haft optur over vores ugentlige Nemlig.com levering, så jeg ikke selv skulle cykle med vores indkøb, i før nævne snevejr 😉

… Afleveret eksamensopgave, og er ikke så stresset mere, kommer til den mundtlige på fredag.

…. Optur over at i aften starter den nye gospel sæson! – SKØNT.

Rigtig god mandag til jer ❤

Forskel i årstid

Jeg gik en tur i denne uge ud mod Utterslev mose, den tur jeg har gået så mange gange før, og som jeg holder rigtig meget af. På vejen hjemad gik jeg igennem Bispebjerg Kirkegård, denne gang gik jeg ad den allé der bliver fyldt med Københavnere om blot et par måneder. Nemlig der hvor alle de smukke kirsebærtræer blomstrer.

IMG_2806.jpg

Sådan ser der ud nu 😉 Hvilket fik mig til at tænke tilbage til vores tur herop i April sidste år, hvor synet var lidt noget andet.

Nu glæder jeg mig bare til det bliver forår igen, og kirsebærrene blomstre igen 🙂

Nå! – Der var faktisk en eksamensopgave, jeg skulle skrive idag.. Rigtig god søndag til jer derude, nyd det smukke vejr det er idag ❤

Små ting

Juleferien er begyndt og bliver nydt til fulde.

I år har Thomas og jeg begge juleferie i 2 uger, det bliver så dejligt. Juleforberedelserne er igang, pakkerne er købt og pakket ind og hver aften slutter vi dagen af med en jule film ❤ Jeg elsker jul ❤

Her er lidt glimt fra den seneste tid, hvor tiden er blevet brugt på frisør, cykeltur over Damhussøen og julehygge hjemme blandt andet 🙂

En æbleskiveanbefaling

Et lille pip om super lækre æbleskiver vi nu har fyldt fryseren med!

BNOO9414

De er fra Løgismose og er købt i Netto, i hver æbleskive er der små lækre æblestykker lige som det skal være i æbleskiver. De smager bare virkelig godt, og smager ikke af pap som nogle æbleskiver har tendens til.

Dette var en anbefaling herfra 🙂