Hvad går din tid egentlig med Simone?

Hvem er Simone egentlig, og hvad fylder mon egentlig i min hverdag?

IMG_1883

Jeg er 25 år og bor i København sammen med Thomas som er min kæreste. Vi har været kærester i 4,5 år, og til næste år i august bliver vi mand og kone! Naturligvis noget jeg glæder mig rigtig meget til.

Nå! Det skulle handle om min hverdag.

Jeg er lige nu igang med at studere til sygeplejerske på Metropol her i København. En uddannelse jeg har drømt om at starte på lige siden jeg var en lille pige, jeg kan nok ikke løbe fra at jeg er en smule påvirket hjemmefra med to sygeplejerske forældre 😉 Nu hvor jeg er startet på uddannelsen, kan jeg virkelig mærke det er lige noget for mig, og jeg har fundet min hylde.

På nuværende tidspunkt er jeg på modul 8 som er et klinik modul i psykiatrien. En meget spændende men også meget hård klinik. Jeg er virkelig træt når jeg kommer hjem, mit hoved er fyldt med en masse indtryk og konstant læring. Derudover er der også dagligt grænser der bliver puffet ved, uden tvivl meget meget sundt.

Image

Men der er mere end mit studie i min hverdag. Lige nu grundet min klinik, er der desværre ikke så meget andet..

Men dagligt er jeg kreativ, jeg elsker at slappe af med mit hækle tøj, kop kaffe og en netflix serie.

Derudover forsøger jeg at få pakket træning ind i programmet, når overskuddet er til det!

Det er den bedste afslapning, for mig lige nu.

Derudover bruger jeg meget tid med min familie og naturligvis med Thomas.

Ganske kort om hvad der fylder i min hverdag lige nu 🙂