Året der gik, 2016

collage_fotorcollage_fotor2collage_fotor1

Totusindeogseksten. Var året jeg startede bloggen op igen, og jeg har fundet glæden I at skrive herinde igen 🙂

Totusindogseksten. Har været et år fyldt af kærlighed. Vores bryllup i august, er uden tvivl den største ting der er sket i 2016 for Thomas og jeg  ❤ Vi vil altid huske tilbage på den fantastiske dag vi havde med venner og familie med en masse glæde 🙂

Udover bryllup, har der heldigvis også været tid til hæklerier, som I kan se i billederne i indlægget 🙂 Brudebuketten var helt sikkert det største projekt jeg har lavet til dato ❤

Totusindogseksten. Har naturligvis også budt på uddannelse for mig, og i 2017 tager jeg hul på de sidste 6 måneder af min uddannelse, så jeg til sommer kan jeg kalde mig sygeplejerske!  En titel jeg både ser frem til men også er meget spændt på.

2017 bring it on, jeg er SÅ klar til et nyt år, det bliver svært at slå 2016, som altid vil være et specielt år for mig ❤

Rigtig godt nytår, og tak for at I vil følge med herinde ❤

Farvel 2015 – Hej 2016

Om få timer er det et farvel til 2015 og et Hej til 2016. Nytårsaften holder jeg hjemme sammen med Thomas. Jeg har været på arbejde idag, og alt i mens har Thomas gjort klar herhjemme og hentet sushi-nytårs-menu som vi skal nyde i aften!

Nytårsaften betyder faktisk ikke særlig meget for mig, derfor passer det mig perfekt at have en slappe dag hjemme.

2015 har været et år fyldt med mange begivenheder, både gode og dårlige, det er næsten ikke til at undgå.

Her kommer mine 9 mest likede billeder gennem 2015 fra Instagram.

IMG_2665

Et tilbageblik der beskriver meget fint 2015.

  • En sommerferie der er blevet nydt med en masse rejser.
  • Et meget stort hækleprojekt jeg er blevet færdig med. Mit evighedstæppe!
  • Fødselsdagsfejring.
  • Klar til fest 😉
  • Kærlighed mellem Thomas og jeg, 2015 var også året hvor vi begyndte på planlægningen af vores bryllup i 2016.
  • Naturligvis et billede med hjemmestrik fra min mors pinde, kan ikke undgås 🙂

Rigtig godt nytår til jer alle sammen – Pas godt på hinanden.

Vi blogges ved i 2016 ❤

Tilbageblik fra 2014

2014 
Et år er gået og det føles helt naturligt med et tilbageblik på året der er gået. 
Dagene mellem jul og nytår, er for mig tiden hvor året bliver gennemgået. 
Ligeledes hvor drømme for det nye år bliver skabt.

Jeg har delt begivenhederne op for 2014 i et alfabet kig med her:

A: I sommerferien var vi på ferie i Amsterdam. 
B: I Biografen med strikkepinde til strikkebio. Fantastisk arrangement. 
C: Citron i gin og tonic er en smagssag men en nødvendighed! 
D: Der er blevet Drukket rigtig meget hvidvin på altanen i den skønne sommer. 
E: For hver dag der går Elsker jeg København mere og mere, og fortryder ikke et sekund jeg er flyttet tilbage og har taget Thomas med. 
F: Alt den tid vi bruger med Familie, er virkelig dejligt. I år har været fyldt med skønne oplevelser sammen. 
G: Jeg har brugt mange timer med Garn i hånden. Enten hækling eller strik. Jeg er stadigvæk igang med min poncho og mit evighedstæppe 😉 
H: Jeg lavede for første gang hjemmelavet Hyldeblomstsaft i sommers, med stor succes. 
I: Is er blevet spist i massevis over sommeren. 
J: Julen var noget helt magisk hjemme hos min mormor. 
K: Alle de Køb vi har gjort, til lejligheden, så vi i dag rigtig kan sige det er vores hjem. 
L: I 2014 blev der lavet mange Lagkager. Da Thomas blev færdig med sin Kandidat i Fysioterapi og da vi havde fødselsdag. 
M: 2014 har været fyldt med gode Mad oplevelser. Burgers, sushi og eksperimenter hjemme i vores eget køkken. 
N: I sommers prøvede jeg noget Nyt. Jeg var på Psykiatri sommerlejr. Nogle virkelig spændende og lærerige dage. 
O: Ture til Odense er det blevet til. For at besøge min veninde og for at besøge Thomas’ familie. 
P: P for alle de Perfekte timer og stunder der har været med mine veninder og familie. 
Q: Q er altid besværlig, men vi har lavet mange Quizes i 2014!
R: At være Rask og glad. 
S: Mine forældre havde Sølvbryllup i august, hvor min søster og jeg havde arrangeret overraskelse for dem om morgenen, og der var åbent hus om aftenen. 
T: Til AOH kreativ messe med min mor, kom jeg også. Hvor jeg købte opskrift til de søde Vivi og Vincent, der stadigvæk ligger i kurven og venter på at blive færdige. 
U: I februar begyndte på jeg på ny Uddannelse til sygeplejerske. 
V: For alle de nye Veninder jeg har fået efter jeg er flyttet til København. Og for alle de Veninder jeg stadigvæk har i Odense. 
X: X laves om til et KRYDS, vi har været igennem på vores gåture sammen. Dem er jeg sikker på der kommer flere af. 
Y: For alle de cYykel ture vi har været på i 2014. Blandt andet til Arken, den blå planet og med mine forældre på Amager. (Ved godt den var vag 😉 ) 
Z: Z for manglen af Zebraer jeg har set i år, da der ikke er blevet tid til en tur i Zoo. 
Æ: Æbler er blevet plukket og spist i Oktober, hvor vi også var hundepasser for min onkel og tante. 
Ø: I sommerferien var jeg på ferie hos mine forældre i deres Ødegård i Sverige. En uge med kajak, smukke aftenture og kantarel plukning. 
Å: Året er gået, og et nyt venter imorgen. Jeg er sikker på 2015 byder på mange spændende oplevelser, timer sammen med dem jeg holder af og overraskelser. 


Til dig der har læst med hertil. 

Rigtig godt nytår. 

Tak for 2013

Et nyt år er gået og 2013 bød på rigtig mange forskellige ting af mange forskellige genrer! Google+ har lavet en lille video over de billeder jeg har haft på bloggen gennem året, og det viser faktisk rigtig godt hvordan 2013 har set ud for mig og Thomas 🙂 


Året startede med at Thomas fyldte 26, en lille hyggelig fødselsdag fik han holdt.
I februar var vi sammen med min familie i Paris, første gang sammen, en kæmpe oplevelse i en by fyldt med kærlighed. 
I maj var jeg med en veninde i Malmø, en rigtig veninde shoppe tur, rigtig lækkert. I maj afholdte jeg også min første strikkeklub i Odense, det blev i den grad en succes, og jeg håber de kan holde ved selvom jeg ikke er der. I maj var vi til bryllup ved Thomas’ søster og svoger, en stille og rolig fest som var meget meget hyggelig. 
I juni blev det min tur til at have fødselsdag, som blev fejret med lækre kager og sammen med hele familien. Det var også i juni, at jeg var til mit første blogtræf, en stor oplevelse, det var heldigvis ikke det eneste blogtræf jeg nåede til i år, for både i juli og november var jeg afsted til et. Juni bød også på en instawalk rundt i Odense, en rigtig sjov ting. Måske det var noget der skulle arrangeres i København i 2014? 
I 3 uger af sommerferien var vi i København på ferie, en rigtig skøn en af slagsen. Nu bor vi her, så nu er det sikkert noget andet vi skal til sommer 😉
I august blev vi onkel og tante til en sød lille Andrea hun blev døbt i november, til en rigtig hyggelig fest. 
Resten af året føler jeg er fløjet afsted med eksamener for både Thomas’ og mit tilfælde. Vi skrev under på vores lejlighed i KBH NV, og flyttede ind i den d. 28 december. 
D. 20 december blev jeg færdiguddannet social og sundhedsassistent. Lige pludselig var jeg færdig og med en helt ny titel, en helt mærkelig men og så en rar fornemmelse. 

2013 har været et rigtig godt år. Det blev året hvor jeg vandt mine første give aways med lækre præmier! Det var også året hvor jeg afholdte min første sponsorerede give away, en ting jeg faktisk blev lidt stolt over. 

2014 er lige om hjørnet, hele januar går jeg ledig hvis jeg altså ikke når at finde et arbejde inden jeg starter helt nyt studie d. 3 februar. Jeg glæder mig rigtig meget til det nye starter.
Derudover ved jeg bare at 2014 bliver et super år allerede nu 🙂 

Tusind tak for i år alle jer der følger mig. Glæder mig til et 2014 sammen med jer. 

I ønskes alle et rigtig godt nytår 🙂