Fra hæklenålen #19

Endelig kan jeg vise et af de “hemmelige” projekter. Dette projekt har jeg lavet til min søster i fødselsdagsgave. Hun er lige nu i Australien for at studere, så derfor synes jeg det var passende hun skulle have en koala 😉

Ideen til koalaen kan jeg takke Tine fra Little Happy Crochet for. Hun udgav nemlig opskriften i det sekund jeg skulle ud og finde gave til min søster. Og så skulle der hækles hurtigt, så den kunne nå at komme afsted til Australien 😉 Så den søde koala blev færdig på omkring to uger!

Jeg synes han er blevet så sød, og jeg skype’ede med min søster da hun åbnede gaven, og hun blev rigtig glad for ham.

Han hedder Pelle, og I kan finde opskriften lige HER.

 

❤  Simone  ❤ 

Fra hæklenålen #13

Jeg har været til fødselsdag hos min veninde, som er lige så vild med hjemmehæklede ting som jeg, så det skulle hun selvfølgelig ikke snydes for 😉

Igen har jeg hæklet en boblepung, hun har i forvejen fået 1 men ønskede sig en mere i en mindre størrelse. Så det fik hun 🙂  Læs resten

Ny måned og en update

I sidste uge sagde vi farvel til Februar og hej til marts. Dette er en oplagt mulighed for at lave en opdatering om februar 😉

WCDO5534

Februars månedsønskeliste kan i se lige her.

Måneden bød på:

  • Besøg på Louisiana med Thomas
  • Male tallerken hos Royal Copenhagen
  • Fødselsdag hos min far
  • Jeg blev færdig med mit vinkelsjal
  • Jeg er kommet godt igang med modul 9 på studiet – videnskabsteori’s modul
  • Haft familien til fastelavnsboller – Mums de blev gode
  • Vi har set I ❤ musicals
  • Cafe ture med søde veninder
  • Jeg har prøvet brudekjoler og set på vielsesringe ❤
  • Været sammen med den dejlige hækleklub

En rigtig god februar. Jeg tror det er første gang nogensinde at jeg har nået alt jeg har skrevet på månedsønskelisten, fantastisk 🙂

Hvad skal jeres marts indeholde? – Snart kommer der er en ny månedsønskeliste.

Tak for 2013

Et nyt år er gået og 2013 bød på rigtig mange forskellige ting af mange forskellige genrer! Google+ har lavet en lille video over de billeder jeg har haft på bloggen gennem året, og det viser faktisk rigtig godt hvordan 2013 har set ud for mig og Thomas 🙂 


Året startede med at Thomas fyldte 26, en lille hyggelig fødselsdag fik han holdt.
I februar var vi sammen med min familie i Paris, første gang sammen, en kæmpe oplevelse i en by fyldt med kærlighed. 
I maj var jeg med en veninde i Malmø, en rigtig veninde shoppe tur, rigtig lækkert. I maj afholdte jeg også min første strikkeklub i Odense, det blev i den grad en succes, og jeg håber de kan holde ved selvom jeg ikke er der. I maj var vi til bryllup ved Thomas’ søster og svoger, en stille og rolig fest som var meget meget hyggelig. 
I juni blev det min tur til at have fødselsdag, som blev fejret med lækre kager og sammen med hele familien. Det var også i juni, at jeg var til mit første blogtræf, en stor oplevelse, det var heldigvis ikke det eneste blogtræf jeg nåede til i år, for både i juli og november var jeg afsted til et. Juni bød også på en instawalk rundt i Odense, en rigtig sjov ting. Måske det var noget der skulle arrangeres i København i 2014? 
I 3 uger af sommerferien var vi i København på ferie, en rigtig skøn en af slagsen. Nu bor vi her, så nu er det sikkert noget andet vi skal til sommer 😉
I august blev vi onkel og tante til en sød lille Andrea hun blev døbt i november, til en rigtig hyggelig fest. 
Resten af året føler jeg er fløjet afsted med eksamener for både Thomas’ og mit tilfælde. Vi skrev under på vores lejlighed i KBH NV, og flyttede ind i den d. 28 december. 
D. 20 december blev jeg færdiguddannet social og sundhedsassistent. Lige pludselig var jeg færdig og med en helt ny titel, en helt mærkelig men og så en rar fornemmelse. 

2013 har været et rigtig godt år. Det blev året hvor jeg vandt mine første give aways med lækre præmier! Det var også året hvor jeg afholdte min første sponsorerede give away, en ting jeg faktisk blev lidt stolt over. 

2014 er lige om hjørnet, hele januar går jeg ledig hvis jeg altså ikke når at finde et arbejde inden jeg starter helt nyt studie d. 3 februar. Jeg glæder mig rigtig meget til det nye starter.
Derudover ved jeg bare at 2014 bliver et super år allerede nu 🙂 

Tusind tak for i år alle jer der følger mig. Glæder mig til et 2014 sammen med jer. 

I ønskes alle et rigtig godt nytår 🙂 

Københavnertur

Inden efterårsferien, tog Thomas og jeg en forlænget weekend til København. Min mor havde fødselsdag, vi skulle se vores nyindkøbte lejlighed på Nørrebro igen og så var der kulturnat. Det blev lynhurtigt, en virkelig dejlig weekend. 

Fredag havde jeg studiedag fra min praktik, så jeg havde en opgave der skulle laves. Jeg benyttede mig af et tilbud fra min veninde, om en tur til designcafeen. Den ligger lige i nærheden af mine forældre. 

Om eftermiddagen, gik Thomas og jeg en tur ned på Nørrebro, for at tjekke vores nye område ud. Det blev heldigvis godkendt! 

Om aftenen, blev det kulturnat tid. Min mor havde bestilt aftensmad på Restaurant og tjenerskolen. 
Vi sad på lange bænke, rigtig hyggeligt, og virkelig god mad. 

Inde i byen, var der ikke stille. Dette er rundetaarn der har fået sig en make-over. 

Her, en kæmpe musselmalet kop. 

Den adresse måtte godt være min! 

Lørdag aftens lækre aftensmad. 

Og til slut, sushi på min mors fødselsdag. 


Dejlig weekend. Nu kan vi snart ikke vente meget længere, før vi selv bor i København. Vi glæder os rigtig meget, og er i fuld gang med at sælge ud af vores ting. Jer på instagram, har allerede set, at vores stue er uden sofaer og vores tøj ligger i kufferter, fordi vores klædeskabe er solgt. Vi kan vidst roligt sige, at tiden nærmer sig!